Mere end 100 års historie
Følgende fortælling er baseret på overleveringer fra gæster og oplysninger fra diverse skriverier om Næsbydale.
Historien bør læses med dette forbehold.
Fredet naturområde
Dalens skabelse, den talrige flora og ikke mindst ”Baronens Hus”, som blev
bygget af Baronen på Gavnø i 1918, og senere omdannet til et meget berømt
og velbesøgt badehotel og traktørsted i Vesthimmerland.Dalen blev fredet
naturområde i 70´erne, hvorimod bygningerne ikke er fredet, men blot underlagt
kystdirektoratets velsignelser. Næsbydales bygninger er med nænsom
renovering genopstået som badehotel med restaurant, café i Baronens Hus,
og 8 dobbeltværelser.
Gudrun Baronesse , Otto Lensbaron og Kjeld Thor Tage Otto, Baron Reedtz-Thott.
Foto: Anne Mogensen fra Roholte Bogcafé
Forelsket ved første blik
Dette historiske sted tager sin begyndelse under 1. verdenskrig i 1914, da Baron Otto Reedtz – Thott, og fru Gudrun er på sommertogt i Limfjorden.
Baronessen ser den skønne dal fra søsiden og forelsker sig i stedet.
Baronen gør, som de fleste gode ægtemænd ville have gjort, opsøger ejeren af dalen og køber jorden, lige på stedet.
Arkitekt Jens Ingerslev fra København, en ven af baronen bliver hyret til at tegne og skabe en sommerbolig, et ”minislot”, til baronessen.” Baronens Hus” bliver opført i 1918, men desværre får Baronessen aldrig glæde af stedet, idet hun dør meget ung i 1917.
Fra ferieresidens til badehotel
Historien fortæller, at Baronen pga. sorg over tabet af sin hustru, aldrig benytter huset som tiltænkt ferieresidens, men nøjes med at tilse huset efter behov.
Efter Baronens død sidst i 1920erne, beslutter arvingen, Axel Reedtz- Thott, at sælge huset til nogle lokale ildsjæle, som i 1930 omdanner stedet til Badehotel. De nye ejere følger datidens trend med badehoteller og åbner samtidig den smukke dal for offentligheden.
Badebro, ca. 1930 af seminarist Jens P. Ovesen
Dansk skuespiller slår sinde folder her
I Badehotellets første år er Dirch Passers mor, Ragnhild Fich, bestyrer af pensionatet, og Dirch og familie bor i Næsbydale.
Dirch er ca. 5-7 år på daværende tidspunkt, og gæster fortæller om lokale drenge der legede og gik i skole med Dirch.
Dirch var glad for at lege ved Limfjorden, og en dag spørger hans mor, hvorfor han ikke vil komme hjem som aftalt, Dirch svarer, ”det er nok fordi, det er lim-fjorden!”
Måske falder æblet ikke langt fra stammen, for om Dirchs mor fortæller lokale, at hun var populær som lokal dilletant skuespiller.
Fest og glade stunder
Badehotellet bliver drevet i Baronens Hus indtil 1950-erne, hvor der udvides med restaurant på den nordlige side af huset. Restauranten har udsigt til Limfjorden og er beliggende samme sted som i dag.
Ranum Seminarium havde tradition for at fejre sin fødselsdag i Næsbydale. Elever og lærer bliver kørt fra Ranum til dalen i hestevogn. Der bliver sunget, spist og drukket (sodavand) under åben himmel i bakkerne. Følgende billeder er fra festen i 1953. Venligst udlånt af Sys Haagen.
Fest sang og musik
Viggo og Nikoline“Nina” Bjerrehus ejer allerede Ranum Kro, da de overtager og driver restaurant og dansested i Næsbydale. I en længere årrække er det parrets fortjeneste at Næsbydale bliver et populært og attraktivt sted, hvor folk valfarter til fra nær og fjern på søndagsudflugt, for at feste, afholde møder eller sammenkomster, sommeren igennem.
Som årene går, bliver bygninger og aktiviteter udvidet med dansant onsdag og søndag. Lørdag skiftes fire lokale idrætsforeninger til at høste entreindtægter fra op til 500 gæster på en aften, til bal og fest med dans og pigtrådsmusik.
Historien fortæller, at parret Bjerrehuus kun havde én spiritus bevilling til såvel Ranum Kro som i Næsbydale. Bevillingen var efter sigende en ”kl. 24 bevilling”, hvilket betød at der kun måtte udskænkes spiritus til kl. 24. Man tillod imidlertid idrætsforeningerne at arrangere baller, for derved kunne bevillingstiden forlænges.
”Noget for noget” princippet betød, at de 4 idrætsforeninger tjente så meget på entreindtægter, at foreningerne kunne drives for pengene. Og Bjerrehus familien kunne øge deres omsætning.
Stedet oplever sin storhedstid indtil Viggo Bjerrehuus´ død 1970, hvorefter Nina Bjerrehuus beslutter at sælge stedet. Et par forskellige ejere fortsætter driften med dans og restaurant, men dansanten flytter til et andet og mere populært sted i nærområdet. I 1977 beslutter daværende restauratører (?) at lukke og slukke i Næsbydale.
En forlist forretningsidé
Stedet sælges til et konsortium, som indretter bygningerne til 11 ferie ejerlejligheder, i forventning om at et lovforslag, der tillader udlændinge at købe sommerhus i Danmark, bliver vedtaget.
Lejlighedsprojektet står færdigt i 1979, hvor lejlighederne bliver udbudt til salg. 225.000 kr. er prisen for de billigste lejligheder, en høj pris på daværende tidspunkt. Loven bliver aldrig vedtaget og projektet kuldsejler. Bygningerne sælges for en pris, der gør det muligt for købere, at anvende huset til alternative formål. Der har siden været mange forskellige anvendelser af huset; flygtninge ophold og terapicenter samt udlejning til ferieophold.